En af mine meget gode brugere, har været så venlig at skrive en artikel omkring Innovus XML interface til House Control.
Det er en lidt mere avanceret artikel.
En anmeldelse af Innovus XML interface til House Control.
Innovus har offentliggjort et XML interface til deres House Control.
Interfacet er en samling kommandoer, som kan sendes til House Control, der herefter styrer sine tilknyttede enheder ud fra de tilsendte kommandoer. Man har også mulighed for opsætning af House Control.
Man kan godt styre House Control ved at sammensætte XML og sende det med et lille specielt program. Men i praksis er interfacet en mulighed for, at andre end Innovus kan lave programmer til styring af House Controls enheder og opsætning af House Control.
Interfacert er rimeligt nemt at gå til. Alle der har håndteret HTML koderne bag en hjemmeside, kan forstå logikken bag opbygningen.
Udfordringen er så at lave et program, som sender kommandoerne.
Jeg kan rigtig godt lide den fleksibilitet, som interfacet representerer.
Hvis man synes Innovus mangler at lave noget, er det muligt at lave det selv. Og Innovus har oprettet et forum, hvor det er muligt at udveksle erfaringer og programmer. Det giver mulighed for en underskov af små programmer, som lige passer i en eller anden speciel situation.
Det er muligt at ændre måden en fjernbetjenings knapper virker, hvis man ikke lige er enig i Innovus måde at gøre det. Jeg har f.eks. opsat en knap til at slukke et rums lys med et enkelt tryk, Innovus standart er et dobbelt tryk, som et forsøg på at gøre systemet mere tilgængeligt for gæster i huset.
Min mening om XML interfacet er, at det er tydeligt version 1, som det meste i Z-wave endnu.
Dokumentationen kunne være bedre, men jeg synes nu den er fuldt anvendelig.
I brug savnes der fejlmeddelser fra House Control. Når man laver en fejl, venter den bare på resten af kommandoen eller undlader at svare. Så måden at konstatere fejl er, at House Control ikke svarer tilbage. En del fejl får House Control til at "lukke" sin netværks forbindelse i ca. 1 minut. Det er ikke optimalt. Men heller ikke det helt store problem. En fejlmeddelse vil dog være meget værd, når man skal finde ud af, hvad der gik galt.
Det bliver nok først genialt i version 3, som alt andet i IT verdenen.
Men jeg har kunne lave alt, hvad jeg har savnet, ved at downloade Visual Basic i en gratis version og fumle mig frem over et stykke tid. Og jo flere der kommer i gang med det, jo flere ting vil det være muligt at snuppe direkte fra XML forum på Innovus hjemmeside.
Hvis man synes, at en knap på en fjernbetjening skal opføre sig helt anderledes end det medfølgende myHome program tillader, er det allerede muligt at hente det nødvendige der.
Innovus arbejder i øjeblikket på det de kalder avancerede macroer. Det bliver spændende at se, hvad man kan få ud af dem.
Innovus House Control med tilhørende XML interface anser jeg for et meget fleksibelt produkt. Og i mine øjne må det netop være fleksibilitet, som er vejen frem.
Skrevet af Morten H. Nielsen
31/7 2008
|